Søvnløs i Farum

Nej, det var sgu da ikke en "date" date! Skulle jeg pludselig ha' tid til mænd? I think not. Og desuden er de idioter.

Nåh, men her sidder jeg. Søvnløs i Farum, med VH1-musik i baggrunden og med trang til rødvin. Har ikke noget, og desuden er rødvin no-go, når man er på kur. Den skide kur. Coco, min ene pigemis, sover ved min side. Helt sammenrullet og let snorkende. Elsker det. Ja, jeg elsker mine misser, og ender utvivlsomt som hende den underlige kattedame på landet. Må hellere lære at sylte ting. Tror, det nærmest er et krav, hvis man skal bo på landet.

Jeg har fem læsere nu. Cirka. Og så en eller anden russisk web-robot, der må være ret vild med mig. Den besøger mig i hvert fald omkring 20 gange hver dag. Typisk mig at tiltrække mærkelige individer.

Søndagsdate

Tror, det gik meget godt på kaffedate.

Hvis man altså ser bort fra, at jeg ævlede som en idiot, der havde glemt hjernen hjemme på natbordet.

Nu med nyt garn

At få ny hårfarve og frisure er blevet lidt af en begivenhed her på matriklen. Ikke, at det er en sjælden begivenhed eller noget, men fordi Ekstra Bladet, i forbindelse med afsløringen af Bitterfissen, lavede et mysterie ud af, om jeg nu virkelig VAR Jeanett Veronica Hindberg. Ja, for ifølge naboerne - som de altså udfrittede - var jeg lyshåret, og kvinden i avisen var jo mørkhåret (og ja, marcipanovertrukket)! Vorherre Bevares! Kan også godt se det. Dumt at rende og farve hår på den måde uden at informere hele kvarteret. Men nu har jeg altså gjort det igen. Ikke at naboer eller Ekstra Bladet læser med her. Men det kan det jo ende med, de begynder på, hvis de finder ud af, at det er her, man finder breaking news om min hårfarve.

Og som I kan se, er jeg nu blevet lettere rødhåret. 

5 gode grunde til at glemme alt om slankekur i dag

1. Er så besat af tanken om mad, at katten mest af alt minder om et omvandrende festmåltid.

2. Har russere i lysthuset, hovedpine og tårnhøj selvmedlidenhed, der kun kan kureres ved hjælp af chokolade, pizza eller boller i karry.

3. Der er stadig et par måneder til sommer - de værste deller kan stadig skjules.

4. Skal alligevel ikke bolle i denne måned. Sikkert heller ikke i næste. (Kan på den konto også skippe barbering af de kropsdele, der alligevel ikke kan ses, medmindre man er nøgen).

5. Skal synde i weekenden, og derfor er det faktisk lidt spild at være på kur nu.

Indeni opmærksomhedsboblen

Jeg er så nået dertil, at jeg småmailer med journalisttyper. På trods af at jeg i dag har været centrum i opmærksomhedsboblen, og egentlig bare kunne tale med nogle andre. Ja ja, så kan jeg fandme da lære ikke at pive. Men det er ok, for det har været en god dag. Også selvom jeg kunne splitte fuckhovederne ovre på Nationen i stumper og stykker. Ved da udmærket, at jeg ikke skal læse de kommentarer, der ryger i kølvandet på en artikel om mig og Sædcontainer, men jeg kedede mig - og var røvsulten på den dér "Jeg-kunne-æde-en-gnu-måde". Så jeg læste for at distrahere hjerne, og de er edderperkme nogle imbecile fuckhoveder, de fleste af dem. Kom til at skrive noget. Det skal man jo ikke. Men ingen ved sine fulde fem gider sgu da blive sammenlignet med sådan et nasty stykke trash, og så var jeg - som sagt - virkelig sulten, hvilket egentlig forklarer alt, men kan da toppe det med, at det desuden er den tid på måneden. Og ja, gu' fanden betyder det da noget! Tåbeligt spørgsmål! PMS burde fandme gi' licens til at dræbe. Mindst.

Men det skal altså stoppe. Det dér med at småsludre med journalister. Hvornår blev de i øvrigt så venlige? Det kan jeg ikke helt gennemskue i sen nattetime. Men vi gider altså generelt ikke journalister (Vi? Nu kommer du dig fandme over den personlighedsspaltning, søster).. Magter simpelthen ikke at være et fjæs, man ser i bladene på fast basis. End of discussion.

Jeg vil bare gerne skrive, ikk? Og tjene nogle penge så Teenager, katte og mig selv kan komme væk fra denne urimeligt røvsyge lejlighed, vi har siddet fast i alt for længe.

Starstruck

Er helt starstruck og begejstret. Har søndagskaffedate med et af mine store idoler. Hvordan forholder man sig roligt, og hvordan undgår man at dumme sig ud over det sædvanlige? Jeg er simpelthen ikke Cool, calm and collected-typen.

Ude af opmærksomhedsboblen

Har haft en af de dage, hvor det føles som om, alle ignorerer en. Hvilket de højst sandsynligt også gør, men måske ikke på nogen ondsindet måde. Nej, men kender I ikke det, at man nogle dage er inde i en usynlig opmærksomhedsbobbel? Bliver kontaktet af alle lige fra skolekæresten, der gav en sit første sugemærke, til tvær licensmand, der er overbevist om, at man nu skal til at betale licens. Man føler sig virkelig i vælten. Andre dage: Silence. Man er åbenbart minus interessant i perioder. Eller også har folk bare andet at gi' sig til lige dén dag. Det virker bare forbandet mistænkeligt, når alle gør det på samme tid.

De eneste, der ikke havde opfanget, jeg åbenbart var trådt ud af opmærksomhedsboblen, var Ekstra Bladet. De ville meget gerne ha' en kommentar - vist nok fra Bethany - omkring hende Sædcontaineren, der har knaldet 101 hjernedød mand i et kæmpeklamt orgie. De var i gang med en artikel om det blogindlæg, jeg så letsindigt havde skrevet i går. Om hende. Spermsiloen. For det havde hun naturligvis opdaget, og kastede sig straks for Bethanys fødder ovre på Twitter. Og så kender man Bethany: Hun så sit snit til at tjatte lidt ekstra til dullen. Det ender selvfølgelig i Ekstra Bladet i morgen. Det er jo klart, at lorteavisen er vild med skanken. Sex sælger. Det ved vi. Og nåeh ja, også forargelse.

Nåh, men grundet manglende opmærksomhed fra hele verden, kom jeg til at svare på journalistens spørgsmål. Er ellers ikke for vild med den tåbelige avis. Slet ikke efter de holdt dørvagt foran min hoveddør i forbindelse med afsløringen. Glatnakker! Og hvor surrealistisk var det lige, at se sin røvsyge hoveddør på forsiden af avisen? Meget! Men ham her var nu meget sød, og jeg tror endda, jeg fik ham overtalt til at bruge et andet billede end det virkelig tykkindede. Var sgu lige før, jeg indledte en længere samtale med manden. Af ren og skær taknemmelighed for at ha' nogen at snakke med. Helt så ynkelig var jeg dog ikke.

Desuden kan man jo også sagtens tale med sine dyr. Og sin urimeligt fraværende søn. Eller...Man kan da i hvert fald tale til dem. Lidt har vel også ret.

Yndlingsforfatteren - Sophie Kinsella

Chick-lit <3

De kloge siger, man skal læse mindst 12 gange så meget, som man skriver. Jeg er vist lidt bagud på den konto. Det er bare blevet så meget lettere at se serier i stedet. Hvad? Det er sgu da ikke min skyld, nogen har opfundet det dér streaming.

Og der skal jo også være tid til Facebook, Wordfeud, Twitter og hvad ved jeg. Og måske også til barn og det dér liv udenfor. 

Mig - En posedame

Sommetider ved jeg ikke, hvad jeg ligner. Eller jo, det gør jeg: En posedamelignende type. Minus det udsultede look. Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg var ude og handle. Noget jeg gør næsten hver dag, fordi jeg mangler bil, cykel eller mand til at bære. På min vej passerede jeg et stk. kvinde, der i den grad gav mig et misbilligende blik. "Hvad?" tænkte jeg. "Du skal saftsusemig da på ingen måde give mig blikket, når du selv kommer kørende dér i cykelhjelm, fjällræv og Ecco-sko. Kig dog på dig selv, Ko! Og gro dig lidt stil."

Gik lidt og skummede, og som allerede nævnt, faldt mine tanker på egen påklædning. For det første handler jeg næsten altid lige efter en god omgang rengøring, og er derfor iført behageligt kluns, der på ingen måde strammer. For det andet går jeg oftest i nogle umanerligt grimme, udtrådte kondisko. Jamen, de er rare og jeg har røvondt i ryggen. For det tredje har jeg ofte hue på, grundet mange dårlige hårdage. Og jeg magter på ingen måde at bakse med ekstra hår, inden jeg skal handle. Og så er det bare rart med hue. For det fjerde trisser jeg afsted med sådan en pensionistvogn. I hvert fald når der er tunge varer på indkøbssedlen. Og nåeh ja, har hele vinteren været iført lang sort frakke/kåbe, der effektivt skjuler alle former - eller mangel på samme. Føler mig mest som en dejklump, der går ud i et..ja, lige med undtagelse af røven, som har helt eget - og vældigt struttende - liv. Ja, sådan går jeg og ser ud. Og jeg er altså ikke typen, der kan se tilfældig cool og bohemeagtig ud. Næh, jeg ligner bare en idiot. Alternativt: En gammel posedame.

Resten af turen kunne jeg ikke koncentrere mig. Var helt flov over udseende. Og selvfølgelig rendte jeg ind i hele to mennesker, der skulle høre om det at være Bethany. God dammit, jeg ligner fandme efterhånden Bethany. Mangler bare skåneærmerne. Hvis det ikke er en plausibel årsag til at gå amok i onlineshopping lige nu, så ved jeg fandme ikke, hvad er!

Kunsten at ligne en 13-årig Havenisse

Meget skal man høre for. I forbindelse med afsløringen af Bethanys dukkefører, offentliggjorde jeg samtidig et spritnyt billede af mig. Ikke photoshoppet sønder og sammen, som nogen påstår, men ”udglattet”. "Marcipanbilleder", ynder jeg at kalde dem. Har lavet mange af dem, og gør det stadig, fordi de får mig til at se urimeligt godt ud i forhold til virkelighedens barske verden, hvor man er forbandet med tyngdekraft og meget synlig alderdom.

På den konto har en del ytret deres uforbeholdne mening om mit udseende. Blandt andet mener nogle, at jeg ligner en 13-årig. Andre mener, jeg ligner en blow-up doll eller en havenisse. Dér kan man bare se. Sikke en sammensætning.

Nuvel. Selvfølgelig vil et billede, der er marcipaniseret, få mig til at se yngre ud. Men at gå fra 39 til 13? Aarh!Havenisser og Blow-up dolls kan vi måske tale om, og de ser nu meget søde ud, så det er sgu okay.

Det offentliggjorte billede er taget med et oldgammelt webcam. Jamen, man fatter slet ikke hvad sådan et kan gøre for en, før man har prøvet det! Det skjuler både gigantstore porer, rynker og dobbelthager. Man ser i det hele taget meget tyndere ud igennem sådan et. Farveller, Virkelighed! I modsætning til digitalkameraer, der snildt lægger 10 kilo til originalvægten og nådesløst udstiller hver en fucking hudorm og stridt hageskæg. Og så er der lyset. Når det er indstillet helt rigtigt – det er ikke helt nemt – ser man, om muligt, endnu glattere ud. På en god dag kan man faktisk ende med at ligne noget fra Royal Copenhagen. Sidst, men ikke mindst, skal man ikke glemme vinkler og beskæringer. Tror, alle har en yndlingsvinkel. Jeg har i hvert fald. Skraldeposen under højre øje er større end det under venstre. Eller også er det omvendt. Har i det hele taget en pænere venstre side. Selv venstre babs er pænere end den højre. Og større. (Fuck!)

Uden marcipanknap ser billedet således ud: (Bemærk, at næsebor også mangler her. Aner ikke, hvor fanden de er blevet af. Men jeg er helt uden skyld).

Efter et tryk på magiske, ser det sådan her ud: (Yes, hvem der bare  boede i Cyberworld)

Det kræver således ikke professionelle kundskaber i Photoshop at ligne en bolleklar 13-årig havenisse. Ejer end ikke programmet. Jeg er dog helt med på, at det er den slags, man henfalder til at tro, for damebladsdullerne står jo ikke i vejen for den slags. Ses bare ikke så tydeligt - de har jo proffer til at udføre det beskidte arbejde.

Kommer alle så til at ligne 13-årige havenisser, hvis de følger denne guide? Nej - næppe heller ønskværdigt.

Jeg er forbandet med babyfjæs. Rundt hoved, store runde øjne, æblekinder/basunkinder og en lille mund, der dog kan rumme utroligt meget, ifølge min tandlæge og den skare af mænd, jeg har guffet i tidens løb. Og ja, så har jeg ”nissenæse”, har jeg fået at vide = Rund klump kastet lige midt i fjæset. Det hjælper også på det hele at være tyk. Det giver færre rynker. Man er jo ligesom spilet ud på den måde. Som en badebold. Eller ja, en oppustelig dukke. Ved nærmere eftertanke er alt på mig åbenbart herrerundt. Undtagen patterne, som er mere lange i det.

I øvrigt hjælper det altid at smide et halvt kilo ekstra hår på knolden. (Håret tyndes jo ud, jo ældre man bliver, og efterhånden render jeg kun rundt med totter, der stritter ud til alle sider.) Det hænger til dagligt bag døren i soveværelset, men bliver taget frem og klæbet på ved særlige lejligheder. Extensions er vi nede med. Og jeg er altså ikke fra Amager eller noget..Har ellers røv nok til en hel serie Amagerplader.

Good vs. Bad

Fordele og højdepunkter ved at være indeni Bethany:

-Venskab med urimeligt pæne mænd. Og søde.
-Kan tale om skræv, gigantdiller og patter en helt almindelig tirsdag morgen på FB.
-Kaffedates med idoler
-Se & Hør, der udgav artiklen med overskriften: "Brysterne er ægte"
-Utallige grinekramper over hvor seriøst Mediegalskaben har taget mig. Ej, men seriøst?!
-Har succes med vægttab, fordi jeg ikke magter at ha' basunkinder på billeder.
-Har fået tilsendt en god håndfuld dillerbilleder. Dog ingen i gigantstørrelse.
- Har groet hård hud i røven

Ulemper ved at være indeni Bethany:

-Flirter uhæmmet med de urimeligt pæne mænd. - både gifte og homoer. Nej, vent. Det gjorde jeg også før.
-Har opdaget, at jeg rent faktisk kan ha' ekstremt utiltalende basunkinder på billeder. Og selvfølgelig lige midt i MetroXpress, hvor jeg gerne skulle tage mig bedst ud.
-Kan umuligt indrømme, at jeg faktisk ikke er helt så nede med Fernet, som folk tror.
-At jeg heller aldrig kan indrømme, at jeg sommetider hører Medina.
- At få sin Facebookkonto deaktiveret konstant.
- Bliver sommetider genkendt på gaden i Farum. Oftest når jeg er iført morgenhår og posedameagtig påklædning.

Apropos dukkefører

Vildt nok

Det første indlæg - Bethanys dukkefører

Man ved aldrig, hvornår man får brug for et jernrør, behandling for personlighedsspaltning eller sin egen personlige blog.

Og det gør jeg nu! Altså blogdelen..eller ja, måske all of the above.

Og hvem er jeg? Ja, jeg er Bethany. Og så alligevel ikke. Hun er en lille del af mig, der nu er endt som en fiktiv skøge med kendisliv, og selvom vi har en del tilfælles, er vi langt fra identiske. For jeg er også alt det, Bethany hader. Anyways, I am the Puppetmaster af tidens sureste fisse. Jeg er hende den 39-årige Jeanett Veronica Hindberg. Fra Farum! Inklusiv et stk. teenager. Og et utal af katte.

Nåhmen, det her er altså en helt almindelig hverdagsblog (oh joy) og ikke en bønne andet. Om tanker, oplevelser, livet som Bethany - set fra min side, banden over modvinds-liv og svovlen over andres medvinds-liv. Måske jeg endda - i et svagt øjeblik - kunne finde på at poste billeder af tøj, neglelak, kager, mig selv og kæledyr. Man skal ikke undervurdere at gå i ét med tapetet. Slet ikke, hvis man har en indre bitterfisse, man slipper løs i ny og næ. Det er fandme pænt opslidende, skulle jeg hilse at sige.

PS. Du finder ingen form for læserpleje her. Ej heller et eneste ord om ligestillingsdebat og feminister. Det kan jeg fandme godt sige dig. Den fejl laver man kun en gang.

Vælger du alligevel at læse med, roder du selv med det.

Jeanett Veronica Hindberg