mandag den 2. juli 2012

Forklædt som voksen...eller barn.

Er begyndt at vade byen rundt, hver aften. Prøver at kompensere for manglende rygrad, når det gælder mad. SKAL tabe fem kilo inden familiens årlige bakketur d. 21. Men pyt med det lige nu.

Blev under tur, forfulgt af lille pige i lyserødt undertøj på lige så lyserød cykel. Virkede næsten som journalist i forklædning, for jeg er ikke blevet udspurgt så grundigt siden Bethanyafsløring. Måske hun er yngel af en EB-journalist?

Hun ville i øvrigt også gerne vide, om jeg var en voksen. Var lige ved at kysse hende, men eftersom hun var en fremmed pige i undertøj, virkede det ved nærmere eftertanke som en dårlig idé.

Men fedt alligevel. At man kan være i tvivl, om jeg nu også er en voksen. Kvitterede i øvrigt med et tøvende "ja". For jeg er sgu stadig lidt i tvivl.

3 kommentarer:

  1. Jeg bliver også altid lidt tvivlende, når børn jeg ikke kender, spørger mig om noget. "Hvad hedder du?" Øhhhbøøh, og så ved jeg slet ikke hvad jeg skal svare :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Børn er så nysgerrige! Tænk, hvis det ikke ændrede sig med alderen, og man bare rendte hovedløst rundt og udspurgte folk om alt muligt.

      Slet
  2. Den bedste (eller nok nærmere værste) jeg har hørt, var et barn der spurgte mig, hvorfor mine tænder så sådan ud?! Jo altså, de er bare enormt skæve..

    SvarSlet