fredag den 29. juni 2012

Ommøbleret telefonliste

Har omdøbt folk i min telefonbog. I hvert fald alle dem, der pt. regnes for narhoveder. Måske ikke videre opfindsomme øgenavne, men de ligger godt i munden. Vi finder bla. :

- Fuckfjæs
- Røvbanan
- Lille Diller
- Åndsbolle
- Penis Frans
og Rendmighårdtirøven

Er bare ikke så god til, når ting ikke går som forventet. Ved ikke, om der er en diagnose for det, men jeg er sgu nok bare ikke så omstillingsparat, hvis man kan sige det sådan.

Mine planer går mildt sagt i vasken for tiden, og indtil jeg kommer på bedre tanker, reagerer jeg altså som en fem-årig, der ikke må få Isbilens familiepakke for sig selv (Jo, den episode havde jeg med Tvær Teen da han var fem)

...

Deraf ommøbleret telefonliste.

Når jeg er rastløs, og føler mig magtesløs, gør jeg som regel rent (medmindre jeg er så depri, at jeg går i hi i soveværelse), hvilket betyder, at jeg her kl. 2.15 stod og vaskede op (kun iført nøgenhed og sutsko). Inkl. hele matriklens lysestager og andet vaskbart. Overvejede også en rask omgang med støvsugeren, men undlod af hensyn til naboer.

Nåh, men universet arter sig vel snart igen. Topper i øvrigt modgangsliv med en hardcore 14-dages date med  Hr. Dukan. Jamen, det kan man da lige så godt, når nu man alligevel både er ramt af midtvejskrise og modgangsliv. Når det hele så bliver godt igen, kan jeg fejre det med soft-ice ad libitum.

2 kommentarer:

  1. Hej, vil bare sige at jeg nyder din klumme, dit sprog er morsomt, og danner de dejligste billeder i mit hovede, jeg kan næsten se dig dig der ved vasken :)
    Med hensyn til din alder ..nyd de næste par år, der er masser af dejlige oplevelser tilbage, det er først om 10 år , det bliver rigtigt svært...sommer hilsen fra Jes ( 51 år)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jes!

      Tror dog ikke, det var et så dejligt billede :D

      God weekend! Ps. Håber da ikke, det er helt slut når man når 50!

      Slet