De næste fire dage skal bruges i selskab med søn, hundenevø Charlie og kattene. Skal babysitte hund, hus og bil for min søster og svoger, imens de er i Barcelona. Heldige asener! Men det er nu også okay at passe hundenevø. Er han lige sød, eller hvad?
Nåh, men så får jeg lige fire dage, hvor jeg lever det liv, jeg ville ønske, jeg kunne leve hver dag. Bo i hus, ha' bil, grønne omgivelser til dyr og søn. Gad godt ha' alt det, de har. Incl. deres to dobbeltdyner, som nok er de lækreste dyner i hele fucking verden. Har faktisk planlagt at bruge en del timer under en af dem. Omgivet af tv, bøger og computer. Aaaah. Hvor jeg glæder mig! Og hov - vi skal ikke glemme Nespressomaskinen. Den er jeg også misundelig på.
Det liv jeg lever til hverdag består af: Et stk. ældgammel lortelejlighed m. brunt herregrimt køkken og virkelig nederen badeværelse m. terrazzogulv - Hvilket jeg afskyr. Soveværelset er alt for småt, og min dyne er ikke dobbelt. Til gengæld er den tynd, og fjerene stikker lige så stille og roligt af. :o( Min kaffemaskine, som ellers var en fin Melitta fra Daddy Cool, er gået i stykker, så jeg er tvunget på Nescafé. Som altså slet ikke er all that. I mine øjne. Vi har altan, men det kan næppe regnes for dejlige grønne omgivelser til barn og dyr. Har ikke bil. End ikke en cykel. Har min skide pensionistvogn! Min form for luksus. Yes.
Jeg er ganske klar over, at når man vælger at bo alene og være frivillig evighedssingle, så har man ikke råd til det samme, som var man to. Men det må vel være muligt at finde en gylden middelvej. Især nu. Er jo så godt som kendt og alt muligt. Der må vel være nogle penge i det skidt? Eller hvad?
Nåh. Nu skal jeg altså pakke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar